Spring til indhold

Frokostordning

Alle børn i daginstitutioner skal tilbydes en kommunalt arrangeret frokostordning som alternativ til madpakken.

Frokostordningen betales af forældrene og koster fra 1. januar 2019 kr. 628,- om måneden i 11 måneder. Taksten reguleres i forbindelse med budgetlægningen.

Læs pjecen om frokostordningen

Hvad spiser børnene?

Frokostmåltidet sammensættes, så det opfylder Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner. Du kan læse mere på altomkost.dk

Hvis dit børnehus benytter frokostordningen, bliver børnenes frokost enten leveret fra en ekstern leverandør (Fru Hansens Kælder) eller tilberedes i børnehuset.

Hvad kan frokostordningen, som madpakken ikke kan?

Fordelene ved et fælles frokostmåltid, er, at det kan:

  • inspirere børnene til at smage på ny mad.
  • styrke en fælles glæde og nysgerrighed omkring maden.
  • være med til at give børnene en forståelse for forskellige madkulturer
  • udvikle børnenes sociale kompetencer, ved at børnene deles om maden og deltager i forberedelserne og afviklingen af de fælles måltider. 
  • motivere børnene til at spise mere varieret.
  • give børnene læring og indsigt i madlavning, ved at de deltager i tilberedningen, når og hvor det kan lade sig gøre.

Valg

Hvert andet år kan et flertal af forældrene i det enkelte børnehus beslutte at vælge frokostordningen til eller fra.

Forældrene tog sidste gang stilling til ordningen i august 2018 med virkning fra 1. januar 2019. Du kan se hvilke børnehuse, der valgte en frokostordning til højre på siden. 



Feedback

Sidst opdateret

03.01.2019

Ansvarlig redaktør

Katja Frost Jespersen

Børnehuse med madordning i 2019

Fru Hansens kælder:

Elletoften

Pilehytten

Vipperød Børnegård

Ågerup Børnehus

Karensminde

 

Egen produktion:

Hagested Naturbørnehus

Idrætsbørnehuset Tusenfryd

Troldemosen

Solsikken

Sofiehaven

Holbæk Have

Eventyrlunden

Spirrekassen

Nr. Jernløse Børnehus

Undløse Børnehus (0-2 år)

Mørkøv Børnehus

Sølyst

Galaxen

Kirsebærhaven

Den selvejende institution Dragebakken